Mexicanske revolution

Den mexicansk revolution var en periode med ustabilitet og borgerkrig i Mexico, som begyndte med udbredt modstand mod dikatoren Porfirio Diaz i 1910 og sluttede med det Institutionelle Revolutioære Partis (PRI) kontrol af Mexico i 1930'erne.
Efter Francisco Madero i 1910 tabte præsidentvalget til diktatoren Porfirio Diaz, med et valgresultat der af mange blev betragtet som værende valgsvindel, flygtede Madero og andre som tilhørte det Liberale Parti til USA for at lave hvad der blev kendt som Saint Louis-planen (fordi den blev forfattet og proklameret i Saint Louis, Missouri). Den bekendtgjorde at valget var ugyldigt og opfordrede befolkningen til at gribe til våben den 20. november samme år. Det iværksatte mange oprør (med deres egne planer) rundt omkring i landet, med mænd som Aquiles Serdan, Pancho Villa, Emiliano Zapata og senere Venustiano Carranza og Alvaro Obregon i spidsen.
Selvom Porfirio Diaz blev afsat og sendt i eksil på mindre end et år, var personlige ambitioner og manglen på én ledelse årsag til at kampene fortsatte i mange år. Den nyvalgte præsident Madero havde hverken støtte fra sine tidligere allieredes, der hævdede at revolutionens mål ikke var opnået, og heller ikke støtte fra det gamle regime. I 1913 blev Madero og hans vicepræsident myrdet. Den tidligere revolutionære og leder af de væbnede styrker, Victoriano Huerta tog magten og blev hurtigt beskyldt for at have planlagt mordet på Madero sammen med USA's ambassadør, hvilket fik krigen til at fortsætte.
Efter mange års poltisk og militær uro, kendetegnet ved at revolutionens helte snigmyrdede hinanden (Obregon dræbte Carranza, der dræbte Zapata i et baghold), blev landet stabiliseret i 1930'erne efter oprettelsen af Nationalistiske Mexicansk Parti (PNM, der senere blev det Institutionelle Revolutionære Parti, PRI) med General Plutarco Elias Calles som præsident. Det lykkedes PNM at overbevise de fleste af de tilbageværende revolutionære generaler om, at opløse deres personlige hære og oprette den Mexicanske Hær, hvorfor dens dannelse af nogle betragtes som den reelle afslutning på den mexicanske revolution.
Revolutionen medførte også den politiske tradition med loyalitet (nogle hævder underlegenhed) overfor den aktuelle præsident, en tradition der varede omkring 60 år.

Danske encyklopædi.

Share the article and excerpts

Direct link
Do a right-click on the link above
and select “Copy Link”

We are using cookies for the best presentation of our site. Continuing to use this site, you agree with this.